Klosterbryggeriet forår øl

Kloster bryggeriets forårsøl er en stærkere øl på 6,5%, men stadig har en meget let smag. Øllen beskriver de som “en frisk forårsbedudder”, og det er da helt klart muligt at se, hvor de gerne vil hen med smagen, men den sidder desværre bare ikke helt i skabet. Det kan tydeligt smages, at de gerne ville lave en mere frisk øl, men de har desværre kun formået at gøre den lidt mere syrlig. 

Nu har jeg måske virket en smule kritisk, men jeg er faktisk overordnet meget tilfreds med øllen. Det er en god øl, som passer fint til foråret og jeg kan helt sikkert anbefale den, hvis man er til lidt lysere øl og godt kunne bruge en god forfriskning i det gode vejr.

Jeg giver ikke normalt stjerner, når jeg smager på en øl, men i det gode forårsvejr og forlænget påskeferie kan jeg vil give det et skud. 
Øllen er god, men fortjener ikke helt en topkarakter, da jeg ikke synes den var så frisk som man kunne håbe, men den blot blev syrlig. Så Klosterbryg forår får 4/5 stjerner her fra.