India Pale Ale

I modsætning til hvad mange tror kommer India Pale Ale (moderne kendt som IPA øl) ikke fra Indien, den er faktisk engelsk.

Historien om india pale ale

I 1800-tallet havde englænderne allerede en stolt ølkultur, og mange af dem ville nødigt undvære deres øl. Men det gav lidt problemer. For mange skibe sejlede fra England ud i det engelske kongerige, hvilket dengang kunne være en tur på op til 6 uger hvis de skulle til Indien. Problemet lå i at øllet simpelthen ikke kunne holde sig så længe og det var de stakkels sømænd og handelsrejsende selvfølgelig kede af. Derfor begyndte de engelske bryghuse at eksperimenter.
Resultatet blev at den traditionelle og velkendte pale ale fik sin bror india pale ale, hvor der var tilsat ekstra humle og alkohol, hvilket gjorde at IPA øl kunne holde sig meget længere.

Pga. den ekstra humle og højere alkoholprocent har india pale ale en mere bitter smag, hvilket mange finder tiltalende. 

India pale ale i dag

IPA øl er blevet den øltype mange nye bryghuse kaster sig over, især i Danmark og USA. Det skyldes at mange efterspørger den og forbinder lige præcis IPA øl med specialøl men også fordi det er en overgæret øl ligesom alle andre typer ale. Det betyder at bryghuse hurtigere kan brygge IPA øl og dermed kan eksperimentere mere med de mange variationer af krydderiet og frugtige noter og finde frem til lige præcis deres svar på hvordan en india pale ale skal smage. 

USA og IPA

I USA har de også endda opfundet begrebet west cost IPA, som er en typisk IPA, men med amerikanske råvarer, som vi kender fra american pale ale. Ved denne øltype kan de rigtig godt lide at eksperimentere med søde frugter såsom grape og melon.

Foruden west cost IPA findes der andre brødre som hedder session IPA og new england IPA eller NEIPA. Ølentusiaster vil vide at “session” er et engelsk begreb de bruger til at definere øltyper med lavt alkoholindhold og denne øltype er derfor bare en IPA næsten uden alkohol, som kan nydes til frokost eller festlige begivenheder, hvor du skal køre hjem.  New england IPA kendetegner sig ved, at humlen bruges til at give en sød og juice agtig smag. 

Lær mere om de forskellige øltyper: Klik her for at se alle øltyper